Har du tænkt på hvilken rolle mad spiller i dit liv? De fleste af os gør os nogle tanker om hvad vi helst skal spise – hvad der er sundt og godt for os.



For at forstå hvordan det er bedst for os at spise er det værd at stille spørgsmålet ”Hvilken rolle spiller mad i mit liv? Hvad er madens naturlige rolle i vores liv?”. Når vi giver hvilket som helst aspekt af vores liv dets naturlige placering i vores liv kan vi lettere harmonisere det, og det giver os en større tilstand af indre harmoni, glæde og forbundethed med universet. Det giver os harmoni med os selv og centrering. Når vi giver et aspekt en rolle, som ikke er naturligt, får det os til at føle os ude af balance, disharmoniske og muligvis endda syge.
Mad er i den vestlige verden en af de mange faktorer, der bringer os ud af balance, og i mange tilfælde giver anledning til sygdom. En del af årsagen er rollen vi tildeler den, som får os til at spise på en måde der ikke gavner os.


Mad spiller naturligt tre essentielle roller i vores eksistens:

1. at nære os, at give os liv

2. at balancere og helbrede os

3. at forbinde os med universet omkring os


Den første rolle, at madens rolle er at nære os og give os liv, er den mest anerkendte i vores kultur. Mad er vores essentielle ’brændstof’, det der giver os liv og holder os kørende. Hvad og hvordan vi spiser påvirker vores fysiske ydeevne, vores energiniveau og vores intellektuelle formåen, dvs at hvordan vi spiser indvirker på i hvilken grad vi lever vores fulde potentiale. I anerkendelsen heraf anbefales bestemte kostforskrifter, tilskud af vitaminer og mineraler etc.



Den anden rolle, at madens rolle er at balancere og helbrede os, er mere gået i glemmebogen. Alle traditionelle kulturer har anerkendt den til hver en tid. Mad er blevet brugt gennem alle tidsaldre som et redskab til helbredelse efter Hippokrates device: ”Lad maden være din medicin. Lad din medicin være maden”. Den farmaceutiske industri søger at tage monopol på evnen til at helbrede, ofte med dramatiske sideeffekter, hvor naturen i årtusinder har vist sig som en pålidelig læge. Mere end blot at helbrede symptomer har mad evnen til at balancere de bagvedliggende tendenser og ubalancer, som er årsag til sygdommen. Ayurveda og makrobiotik er eksempler på naturlige sundhedssystemer, som anerkender madens evne til at regulere mere subtile tendenser i vores væsen og forstå kroppens funktioner. Mad og urter bliver her brugt til feks. at dæmpe overskydende varme i kroppen, udrense akkumulerede giftstoffer, øge stofskiftet, harmonisere hormonbalancen etc, som er eksempler på bagvedliggende faktorer der er ansvarlige for vores sundhed og sygdom. Langt mere end at søge at helbrede os selv ved blot at tage ’tilskud’ (inkl medicin) spiller vores daglige kost den essentielle rolle at den bidrager til vores balance eller ubalance ved at tilføre os bestemte kvaliteter, som vi behøver eller som ikke er gavnlige for os – dette ikke blot være proteiner, kulhydrater, vitaminer, mineraler og fedtsyrer etc, men ESSENTIELLE KVALITETER såsom varme, kulde, fugt, tørhed, skarphed, smidighed, sødme, friskhed, tyngde, lethed, næring, udrensning, stimulering, ro etc. En væsentlig konsekvens af denne balancerende rolle er, at den optimale kost ikke kan adskilles fra den, der spiser den. Der er et intimt forhold mellem hvert menneske og hans/hendes optimale kost, fordi den bør være designet til at balancere netop ham/hende i forhold til hans/hendes generelle tendenser og sundhed i øvrigt. Feks bør en fyrig person spise ’kølende’ mad for ikke at udvikle symptomer på overophedning (temperamentsanfald, vrede, mavesår, feber, for højt blodtryk etc). Det fysiske og psykiske bør ses i samme kategori, da de er nært sammenhængende.



Den tredie rolle, at maden forbinder os til universet, er langt mere subtil til trods for at den er så konkret. I alle religioner anerkendes mad som en gave fra skaberen, fra Gud, fra moder Jord. I feks. den kristne tradition er bordbøn en skik der anerkender madens oprindelse, og i indianske stammer giver man tak til naturens ånd og spørger for eksempel om lov før man jæger og nedlægger vilde dyr. Faktum er at vi er intimt forbundet med alt levende omkring os gennem den luft, vi indånder, som er blevet ind- og udåndet af andre væsener omkring os og dermed bærer et element af dem med sig, og at alt hvad vi spiser og drikker har gennemgået en cyklus af fødsel og død af celler og væv fra utallige planter og levende væsener. Mad er et symbol på vores forbundethed med alt andet liv i universet, og hvis man anerkender en større orden, en bagvedliggende bevidsthed, et guddommeligt princip, en skaber, sætter madens rolle os i rette perspektiv – at vi er levende væsener, guddommelige børn, som bliver næret og holdt i live af en højere skaber. Dette afføder grund til både glæde, taknemmelighed og ydmyghed, og giver os muligheden for ved hvert måltid at blive bevidst om vores forbundethed med alt levende.



Anerkender vi madens rolle i vores liv på rette vis bliver det lettere at træffe valg og skabe rutiner, som fremmer vores harmoni og balance på alle planer.



Ofte giver vi på grund af manglende bevidsthed maden andre roller i vores liv, som bringer os ud af harmoni. Eksempler herpå er grådighed, gourmandisme, ligegyldighed, selvfornægtelse, hvor maden enten får overdreven opmærksomhed ofte blot for at tilfredsstille sanserne eller behovet for oplevelser og forandring, eller bliver ignoreret som en nødvendighed, noget der blot skal overstås for at komme videre.



Nærvær er nøglen til en større forståelse af madens rolle i vores liv. Når vi er nærværende med maden når vi spiser og tilbereder den vil vi mærke hvad vi behov for, og hvordan maden påvirker os. Når vi er nærværende og tilstede i nuet får alle elementer naturligt deres rette plads.